Alkoholfri øl er min nye ven. Det havde jeg ikke set komme, da jeg sidste år tog skridtet og meldte mig til Copenhagen Ironman 2016.
Selvfølgelig vidste jeg godt, at én af konsekvenserne ved tilmeldingen til den hele Ironman, var, at jeg måtte kigge lidt på mit alkoholforbrug. Ikke fordi, det var jo sådan set meget normalt, tænkte jeg. Og da jeg sidste sommer lavede den halve Ironman, voldte det ikke de helt store problemer at sætte forbruget noget ned de sidste par uger op til løbet.
MEN noget andet med den hele Ironman, lød det advarende fra kendere.
Så jeg lavede i efteråret min egen helt private, konsekvente fintælling af alle mine genstande over nogle uger. Det var ikke en behagelig erkendelse: Ca. 21 genstande – plus/minus, nogenlunde på niveau med den grænse Sundhedsstyrelsen, i hvert fald tidligere, anbefalede som det ugentlige max. antal genstande for mænd.
Et par glas vin eller fem til en god middag, en bytur lørdag og en gin/tonic fredag aften, og mandag var der sgu’ lige en rest vin på flasken, som jo ikke bare skal stå dér. Og en kold øl til aftensmaden i ugens løb er heller ikke at kimse af. For ikke at tale om en snaps til frokosten – naturligvis kun en gang i mellem.
Ups, det rendte op, de genstande. Som en alkoholkonsulent engang sagde: Danskerne drikker som sydeuropæerne i ugens løb, og som svenskerne i weekenden.
De første svære skridt
Nå, handling! 1. kvartal 2016 var mit mål at komme ned på max. de 14 genstande om ugen.
Det lykkedes – for det meste – sådan nogenlunde. Jo, jo, bevares, der var der smuttere, men for pokker, det var svært. Og nok også lidt overraskende og skræmmende, at det jeg selv opfattede som et naturligt og afslappet forhold til alkohol, viste sig at være en tættere relation end godt var.
Gennembruddet kom med alkoholfri øl på Mallorca
Næste skridt var 2. kvartal 2016, hvor mine antal genstande skulle ned på max. syv om ugen.
Her kom gennembruddet. Jeg så en artikel om alkoholfri øl’s gavnlige virkninger på kroppens restituering. Tidligere har jeg ikke skænket nul-procent-øllerne mange tanker. Har altid associeret det med smagen af en Tuborg Light og tænkt, så hellere vand. Men jeg kan rigtig godt lide en velsmagende, kold øl.
Aktiv Træning: Styrk dig med øl
Da jeg læste artiklen, gik det op for mig, at jeg rent faktisk havde fået serveret en dejlig, iskold alkoholfri Weissbeer, da jeg sidste sommer kom i mål efter den halve Ironman ved Copenhagen Triathlon. Den gang tænkte jeg, hold da op, lidt friskt at servere øl efter en sportsstævne, men godt tænkt, for den smagte sgu’ hamrende godt.
I påsken var jeg så med min triathlon-klub på Mallorca. Mallorca er – ud over grisefester og en smuk natur – også kendt som cykelrytternes Mekka, hvor lycradrenge og –piger i alle former boltrer sig på øens smukke lande- og bjergveje. Derfor kan man på alle øens barer og restauranter få et stort udbud af alkoholfri øl.
Rigtig mange af disse alkoholfri øl smager ganske fortrinligt. Selvfølgelig lidt tyndere end dem med promiller. Men på mine ni dage på Mallorca blev det til tre genstande med alkohol men ca. 15 alkoholfri øl.
De sløve danske barer
Tilbage i Danmark startede min jagt på de alkoholfri øl. Jeg er nemlig ikke vild med søde sodavand fraset en cola i ny og næ. Og når jeg i dagens løb har drukket vand og kaffe, så trænger jeg til noget lidt skarpere i smagen til aftensmaden efter træningen. Her var alkoholfri øl lige sagen.
Men det har været frustrerende at opleve, hvor langt bagud danske barer og restauranter er i forhold til udbuddet af alkoholfri øl. Rigtig mange har ingen overhovedet. Nogle har Tuborg Light, og enkelte steder har man nu efterhånden fået én slags alkoholfri øl.
I ølbaren på den ellers så trendy Papirø gloede tjeneren fjoget på mig, da jeg spurgte efter en alkoholfri øl. Da jeg fortalte om udvalget på Mallorca sagde han kælderkoldt: Det her er Danmark, og det her er en ØL-bar.
Så er de noget længere fremme i skoene i Berlin. Også i Berlin har alle de barer, jeg har frekventeret et stort udvalgt af alkoholfri øl, med tysk akkuratesse naturligvis serveret i egne ølglas som enhver anden øl i Tyskland. I Tyskland er hver 10. øl, der bliver solgt i dag alkoholfri.
Måske på tide at danske restauratører vågner op.
Nå, jeg er i det mindste vågnet op. Et af mine mål i forhold til Copenhagen Ironman 2016 er nået. Jeg har her i 3. kvartal af i år stort set ikke drukket alkohol af betydning. Og det bedste er, at det er blevet nemmere og nemmere at lade være.
Hvad der sker med mit alkoholforbrug efter Copenhagen Ironman d. 21. august? Jeg vil givet begynde at drikke alkohol igen, men i langt mere behersket omfang end tidligere. Den alkoholfrie øl er nemlig blevet min ven. Du skulle tage at prøve. Kan varmt anbefale Carlsberg Nordic Hvede – eller Erdingers Weissbeer.
Skål…