Teddy Østerlin Koch

Hvor mange behandlinger skal jeg have?

Af

Hvor mange behandlinger skal jeg have? Det spørgsmål får jeg tit stillet af mine massagekunder, og svaret på det spørgsmål er meget forskelligt.  Det kommer an på…

De alvorlige smerter – rød zone

Kommer du med et hold i lænd eller nakke, længerevarende kroniske smerter i skulder og arm – eller længevarende kroniske smerter fra iskiasnerven, så skal du være indstillet på flere behandlinger over en længere periode. Din krop er i rød zone, og der er ingen kvik-fix. Hvor mange behandlinger over hvor lang tid er individuelt. Typisk vil det være optimalt med tre intensive behandlinger indenfor de første to-tre uger.

Cirka et halvt døgn efter første behandling mærker du oftest en vis, mindre lettelse, men efter et par dage trækker smerterne til igen. Efter den anden og tredje behandling skulle du gerne opleve en lidt større lettelse i spændinger og smerte – også varende i længere tid.  Men igen kan det trække til med smerter efter nogle dage.

https://www.massageart.dk/overbelastningsskader-er-svaere-at-komme-af-med/

Er der klare fremskridt efter tre behandlinger, er vi på rette vej, og du kan man gå over til en behandling hver 14. dag fx to-tre  gange. Ved fortsat fremgang kan man derefter gå over til en månedlig vedligeholdsbehandling.

Men er der efter de tre første behandlinger ingen ændringer overhovedet i positiv retning, så anbefaler jeg som regel, at du går til lægen. Dette anbefaler jeg også ind i mellem tidligere i forløbet, hvis jeg fornemmer, at der KAN være tale om alvorligere ting, som ikke bare løses med massage og/eller anden behandling som kiropraktor, akupunktur eller fysioterapi.

Det gør ondt, men… – gul zone

Kommer du med mere ”dagligdags” spændinger a la det gør ondt i nakke, skulder, arm, eller lænd, balle og ben. En gang  imellem tager du smertestillende for at holde det ud, men nu har du endelig fået taget dig sammen og bestilt tid til massage.

Her vil jeg anbefale en til tre behandlinger indenfor en måneds tid. Derefter en månedlig opfølgende behandling. Dette kan variere alt efter hvor alvorlige spændinger, du har. Men det afhænger også af, om du bare går tilbage til din dagligdag og fortsætter med nøjagtigt samme mønster i dine arbejdsstillinger eller træning, som har forårsaget spændingerne.  For så vender spændingerne helt sikkert tilbage – navnlig, hvis du ikke får nogen opfølgende behandlinger.

Hvad sker der med din cykel, hvis du aldrig smører kæden eller skifter bremseklodserne? Dine muskler og sener har på samme måde brug for vedligehold.

Du trænger bare – grøn zone

Den sidste gruppe kalder jeg grøn zone. Du trænger bare til en gang massage. Du har egentlig ikke ondt, jo, måske lidt i skulder eller lænd, men ikke noget, der smerter igennem.

Bagefter? Ahhh, det var skønt og godt at blive løsnet. Vi ses igen om en måned eller et halvt år – eller hvornår du nu trænger igen.

I nytårsforsætternes tid: Når muskler og sener får et overbelastet forhold til træningsambitioner

Af

Januar er nytårsforsætternes måned. Nu skal sulemånedens aflejringer lige nord for hofterne deletes, så navlen igen kan få en mere tilbagetrukket position. Det gir’ trængsel i fitnesscentrene og på løbestierne, for f….., nu skal den have en over nakken.

For mange fader træningsiveren ud efter nogle uger. Man bliver fanget af hverdagens trommerum, travlhed på jobbet, en længerevarende forkølelse, influenza eller sjovere fristelser end hård træning.

Nytårsforsætternes bratte ende

Men for nogle får træningsambitionerne en brat ende på grund af en skade. Muskler, sener eller led kan simpelthen ikke følge med.

I lørdags kom den første på briksen med bristede nytårsforsætter, og i søndags den næste. Den ene med skulderproblemer på grund af for hurtig øgning af kiloerne på vægtstangen, den anden med ondt i knæet på grund af for hurtig øgning af kilometerne ved løb. Ærgerligt, selv om ingen af delene var uoprettelige skader.

4 gode råd til din træningsambitioner

Det fører mig frem til fire simple anbefalinger i forhold til din træning, som er gode at iagttage, navnlig hvis du ikke er vant til at træne:

  1. Varm godt op inden du træner
  2. Træn varieret og hav min. én pausedag om ugen
  3. Øg belastningen gradvis – max. 2,5-10% øgning pr uge
  4. Lyt og reager på kroppens signaler

Det fjerde råd om at lytte og reagere på kroppens signaler kræver et par uddybende bemærkninger. Ømhed i dagene efter en træning er naturligt og helt ok. Du kan dog mindske ømheden ved at lave udstrækning efter træningen.

Smerter er altid et relativt begreb, da vi mennesker har meget forskellige smertetærskler. Men en gammel skrøne om, at smerter bare skal trænes væk, er, ja – en skrøne. Omvendt vil mange opleve lette smerter, fx lige når de starter træningen eller morgenen efter træningen, når de står ud af sengen. Men hvis smerten ikke foretager sig hurtigt efter, men fortsætter og måske forstærkes henover tid,  så er det vigtigt, at du indstiller eller skruer ned for den træning, der belaster den eller de sener, muskler eller led, hvor du har ondt.

Knæsmerter skyldes oftest spændte lårmuskler

Et typisk sted for (nye) løbere at få smerter er ved knæet. Den opløftende nyhed er, at langt de fleste knæsmerter skyldes spændte lårmuskler, og det kan derfor klares med en gang massage.

Det kan du læse mere om i den her blog:

https://www.massageart.dk/ondt-i-knaeet/

Og helt generelt så husk, at kroppens muskler og sener er ligesom en bilmotor, når den bruges, skal den med jævne mellemrum vedligeholdes og smøres.

Held og lykke med træningen, ønskes du af muskelmekanikeren!

 

 

Overbelastningsskader i arm og skulder er svære at komme af med

Af

Overbelastningsskader i arm og skulder kommer snigende. Og de kan være svære, at komme af med.

Vores muskler og seners tilstand kan bedst beskrives som grøn, gul og rød zone. I grøn zone er muskler og sener i god balance, bløde og smidige i afslappet tilstand. Alt er godt.

Men i gul zone er det ikke så godt, her er muskler og sener hårde og spændte. Du oplever måske ikke direkte smerte, med mindre at jeg som massør, begynder at trykke på den spændte muskel eller sene. Så mærker du smerten og du mærker, hvor anspændt du har gået rundt og været. Uden at du måske rigtigt har lagt mærke til det, for det har du bare mere eller mindre vænnet dig til.

Og med den dagligdag vi mennesker har med masser af timer med mobilen og pc’en,  en generel stresset livsførelse, så er det svært at undgå, at muskler i navnlig nakke, skuldre og arme mere eller mindre konstant er i gul zone. Læg dertil for nogens vedkommende også  mange timers træning med sport og fitness. Som udgangspunkt sundt og godt, med mindre du overanstrenger muskler og sener.

I en tidligere blog har jeg beskrevet, hvordan jeg behandler de gængse nakke, skulder og arm-problemer: https://www.massageart.dk/av-min-arm-skulder-og-nakke/

Arm, skulder og nakke i rød zone

Men så er der rød zone. Her er muskler og sener ikke alene hårde og spændte, men du har også smerter i dem – også uden at en massør trykker til.

Måske har du fået et hold i nakken – du er i hvert fald ikke i tvivl, hvis du har. Smerterne er forbandede, og din bevægelighed af  hoved, nakke, skulder og arm er stærkt hæmmet.

Du kan også over længere tid have opbygget en kraftig overbelastningsskade af den ene arm og skulder. Hvis det er i højre arm og skulder er det typisk pga. meget og ensidigt brug af mobiltelefon og computeren. Er venstre-håndet, så er det selvfølgelig venstre arm  og skulder.  Samme typer af overbelastningsskader ser jeg også hos fx frisører og tandlæger.

Typisk har du over tid  bevæget dig fra gul zone og ind i rød zone. I starten har du dulmet smerterne med piller, men på et tidspunkt – desværre oftest når der er gået lidt for lang tid – går du så til massøren eller til anden behandling.

Overbelastningsskader kommer snigende fra gul til rød zone

Jeg ser også tilsvarende overbelastningsskader i venstre arm og skulder.  Her er det oftest ambitiøse fra fitnesscentrene, der godt vil have en stor, muskuløs overkrop.  Hvis vi er højrehåndet, så er vores højre side stærkere end venstre side. Så når der skal løftes vægte, har venstre side problemer med at følge med, for der er jo samme antal kg på hver side af vægtstangen.  Stille og roligt kan der derfor opbygges en overbelastningsskade, og skulderen sniger sig fra gul over i rød zone.

Men uanset om det er den ene eller anden side af  arm og skulder, der har fået en overbelastningsskade, så er de svære at komme af med, når de først har sat sig.

Et hold i nakken, som nok er det, der gør mest ondt, kan med relativt få massagebehandlinger fixes. Men overbelastningsskaderne er straks sværere. Den dårlige nyhed er, at det kan tage mange måneder og mange behandlinger, før smerterne forsvinder.

Jeg behandler med japansk trykmassage

Jeg bruger primært japansk trykmassage i behandlingen, hvor jeg har klienten liggende på siden. (Se også videoen længere oppe på siden). På den måde kan jeg nemmest komme til alle de berørte muskler i både arm, skulder, bryst og nakke. Problemet er lige netop, at arm og skulder er kroppens finmekanik. Og få af os kan/vil stoppe vores arbejde eller træning eller brug af mobil og pc i en længere periode med et kontinuerligt behandlingsforløb.

Skal man have kål på disse overbelastningsskader, har jeg erfaring for gode resultater ved at kombinere den japanske trykmassage med akupunktur-behandling. http://www.shenmen.dk

Endelig er det også nødvendigt, at man får ændret på de rutiner, der har skabt overbelastningsskaden. Er det mobilen og computeren er det fx en god ide, at opøve venstre hånd og arm til også at kunne betjene mobil og mus. Så kan man skifte arm i løbet af dagen og på den måde mindske belastningen.

Av, min arm, min skulder og min nakke

Af

Av, min arm,  skulder og nakke.

For 25-30 år siden kom de fleste til massør med ryg- og lændeproblemer pga. tunge løft. I dag kommer de fleste med arm-, skulder- og nakke-problemer pga. pc’ere og mobiltelefoner, for ikke at tale om for hård træning i Fitness-centret.

Kombinationen af fuld knald på styrketræningen, kombineret med fuld knald på mobilen – efter en lang arbejdsdag med fuld knald på pc’en, er en giftig cocktail for mange arme, skuldre og nakker.

Massage kan afhjælpe det, men det kan tage tid. For arme og skuldre er kroppens finmekanik, med ekstremt mange og små muskler. ”Ja, ja, det er godt med dig”, tænker du. Sådan skriver massøren for, at vi som kunder, skal komme igen og igen. Og det kan jeg ikke fortænke dig i at tænke, men ikke desto mindre er det rigtigt.

Selvfølgelig er der forskel på, hvor hårdt vi er spændt op – og dermed hvor meget behandling, der er nødvendigt. En lettere spændt skulder og nakke kan løsnes godt op ved én behandling.

Men har du først fået smerter i selve skulderen og/eller ud i armen, så er min erfaring, at det kræver flere behandlinger. Hvor mange afhænger af, hvor ilde tilredt arm og skulder er.  Men også om du i behandlingsforløbet giver arm og skulder den nødvendige ro til at heale op og lade massagen gøre sin virkning. Eller om du bare tonser videre med fuld skrue på træning, sms’ere m.m.

Sådan masserer jeg arm, skulder og nakke

I det indledende forløb af massagen, hvor jeg laver en del tryk langs ryg, skulder og nakke får jeg en god fornemmelse af, hvor og hvor mange spændinger, du har.

Læs mere om det her: https://www.massageart.dk/min-massage-kapitel-1/

Jeg har selvfølgelig også talt med dig forinden. Er du ”bare” almindelig spændt, vil jeg behandle din nakke, skulder og arme, mens du ligger på henholdsvis maven og ryggen:

Mens du ligger på maven løfter jeg din arm ud fra briksen og laver roterende bevægelser af arm og skulderblad. Dette for at løsne musklerne omkring skulderblad og skulderled. De muskler bliver også kaldt ”rotator cuff”. Jeg masserer derefter armens muskler, håndfladen og fingre, herunder et tryk på et triggerpunkt i ”andehuden” mellem din tommelfinger og hånden.  Det punkt er meget ømt, når der er spændinger i arm, skulder og nakke.

Derefter drejer jeg din arm om på ryggen – det fritlægger skulderbladet, hvor jeg nu kan køre med en knytnæve rundt om skulderbladet. Det gør ”dejlig ondt” – altså en smerte på den gode måde. Jeg masserer også i nakken – både roterende bevægelser med knyttede hænder, samt laver hårde tryk med min tommelfinger langs kraniekanten.

Senere, under massagen, når du er vendt om på ryggen, vender jeg tilbage til armene. Nu kan jeg komme til at massere både biceps og triceps. Her arbejder jeg ikke mindst underarmens muskler, som rigtig mange oplever som meget smertefulde, især på den arm, der betjener mobilen og musen. Av, min arm!

Av, min arm – så træn anden arm til at bruge mobilen og musen

Et rigtig godt råd: Træn din anden arm til at betjene mobilen og musen. I starten er det besværligt og kejtet, men efter en uge kører det, og så kan du skifte og dermed aflaste den ene arm.

Til slut i massagen masserer jeg brystkassens muskler samt laver et stræk i din nakke og masserer denne. Det hele afsluttende med tryk igen langs din kraniekant. Det gør nu mindre, men dejlig ondt, og er også dejligt forløsende som afslutning på massagen.

Det her var forløbet for jer, der ”bare” har de almindelige, men stadig nok så alvorlige spændinger i nakke, skuldre og arme. Men hvad tilbyder jeg til dig, der kommer med egentlige smerter samme steder. Dér foregår min behandling, mens du ligger på siden – og en stor del af min behandling er ren japansk trykmassage.

Det kan du læse mere om i mit næste blog-indlæg.

Min massage – hvorfor gør jeg som jeg gør

Af

Måske har du prøvet min massage – endda mange gange – men hvorfor er det lige, at jeg gør, som jeg gør? I en række blog-indlæg vil jeg fortælle lidt mere om ideen med min massage.

Hop ombord  her i første kapitel, der starter langs rygsøjlen.

Rygraden er hele omdrejningspunktet for vores krop og vores bevægelighed. Hverken mere eller mindre. Og her starter næsten alle mine massager.  Uden olie, men med tør-massage, laver jeg med mit håndled et tværgående pres udad fra rygsøjlen, startende oppe  fra skulderen og ned langs rygraden til lænden. Et tryk fra rygraden og udad hele vejen ned langs mørbraden – først den ene side og så den anden.

Derefter står jeg ved hovedgærdet og laver trykket med håndfladerne ned langs begge mørbrader – og tilbage igen.

Hvor sidder spændingerne?

På den måde får jeg en føling med tingenes tilstand i ryggen. Hvor er der spændinger i nogle af de væsentlige ryg-, lænde- og skuldremuskler?

Mørbraden lyder sådan lidt dyrisk, men med de rigtige anatomi-ord hedder den erector spinae. Derudover får jeg også fat i de to største rygmuskler, der ligger uden på erector spinae. Det er latissimus dorsi på den nedre del af ryggen og traspezius på den øvre del, men også muskelgruppen rhomboideus, der ligger inde bagved og går fra rygsøjlen og på tværs ud til skulderbladet.

Efter tørmassage kommer oliemassage

Nu går jeg i gang med olien. Først smører jeg  ryggen ind nede fra lænden og med langsomme, lange strøg på begge sider af rygraden op og rundt om skulderbladene og tilbage til lænden. Derefter samme tur, nu startende oppe fra skuldrene ned langs rygraden og ned til lænden og tilbage, hvor jeg tilbage ved skuldrene kører med knoerne langs skulder- og nakkemuskler.

Ved sidste runde slutter jeg i nakken, hvor jeg med fingrene laver et tryk langs kraniekanten, hvor flere af de store ryg- og skuldermuskler hæfter. Trykket langs kraniekanten oplever de fleste som en ”dejlig ømhed” på kanten til smerte.  Smerten skyldes spændte muskler, der trækker sig sammen og dermed hiver i hæftningerne.

Hele mit opvarmningsforløb af ryg, lænd og skuldre slutter med yderligere nogle lange strøg med henholdsvis mine underarme og håndflader, rundt om skulderen og ned langs rygraden, rundt om lænden og tilbage igen.

Alle de vigtige ryg-, lænde- og skuldermuskler er nu varmet op samtidig med at processen med at løsne op i de spændte muskelgrupper er i gang.

Senere vender jeg tilbage med en dyberegående behandling af ryg-musklerne. Men først tager jeg fat i skuldre, arme og hænder. Vores brug af PC’ere og mobiltelefoner skaber nemlig mange problemer for skuldre og nakkemuskler.

 

Japansk trykmassage kan mere end den klassiske massage

Af

Mit første møde med japansk trykmassage ligger efterhånden nogle år tilbage. Dengang roede jeg og havde tit problemer med iskiasnerven og muskler og scener i den ene balle og ned i benet.

Ved et tilfælde så jeg et opslag i Lagkagehuset om Seitai-klinikken langt-fanden-i-vold ude på Amager, hvor Nobu Igarashi holder til og tilbyder japansk trykmassage.

Nobu er en venlig, rolig og beskeden mand. Men det skal man ikke lade sig narre af. For dælen, han tager fat med albue, underarm og tommelfingre. Det var ikke en hyggeforestilling og wellness, men meget effektivt. Ikke klaret med én behandling, men med mærkbar bedring allerede et døgn efter første behandling.

Siden tog jeg selv den klassiske uddannelse som lægeeksamineret fysiurgisk sportsmassør – og har nu fem års erfaring med det. For hver massagekilometer bliver du klogere og bedre. Og så melder trangen til efteruddannelse sig. For mig var jeg ikke i tvivl. Min efteruddannelse skulle være hos Nobu.

Jeg har nu færdiggjort et uddannelsesforløb over halvandet år hos Nobu og fået min autorisation i japansk trykmassage eller trykterapi. Det har været et meget lærerigt og spændende forløb ind i en anden tænkning om kroppens sammenhænge og nye måder at løsne op for spændte muskler, led og organer.

Baggrunden for japansk trykmassage

I Japan er der to hovedretninger inden for massagen: Shiatsu og Seitai. Hvor Shiatsu’en er beslægtet med akupressur og akupunktur er Seitai en kombination af kiropraktik og trykmassage. Men Nobu – og nu også jeg selv – arbejder alene med trykmassagedelen af Seitai.

Og Nobu har givet den traditionelle japanske trykmassage et twist – tvunget af omstændighederne, da han for mange år siden kom til Danmark og begyndte at praktisere.

For danskerne er en del større og ofte mere korpulente end japanerne. Så den japanske trykmassage, hvor trykket leveres af tommelfingrene duer simpelthen ikke, hvis man vil blive i faget i længere tid og bevare sine tommelfingre intakt. Så han udviklede en ny teknik med brug af underarm og albuer.

Trykmassagens muskelmedianer

I den japanske trykmassage arbejder man med forskellige muskelmedian-baner, hvor de forskellige muskler i den pågældende median påvirker hinanden. En spænding i en muskel i låret påvirker muskler og/eller sener i underbenet og i ballen i samme medianbane, men kan også påvirke og skabe spændinger i muskler og sener i nabomedianerne.

I den japanske trykmassage laver man også direkte tryk ind på nerverne, fx iskiasnerven. Netop iskiasnerven er en ”trouble maker” ikke alene for smerter i balle, lænd og ben, men kan også være med til (sammen med armens muskler) at skabe spændinger i skulder og nakke, da den påvirker de tre muskelmedian-baner vi har langs mørbraden på hver side af rygsøjlen. Og når iskiasnerven er under pres, skyldes det spændinger i muskel-medianerne på ydersiden af vores ben, som ender oppe i ballen, hvor de påvirker en lille tværgående balle-muskel, der hedder piriformis. Piriformis ligger lige op af iskiasnerven.

Tænkningen i den japanske trykmassage er, at man skal løsne de spændte muskler og sener i de sammenhængende medianbaner. Man starter længst væk fra spændingsfeltet og arbejder sig frem af medianen mod det sted, hvor musklerne er hårdest spændt for. Det sker med et tryk ned i musklen og en glidende bevægelse med albuen, som dermed strækker musklen og løsner op for spændingen. Endvidere laver man også direkte tryk ned i musklernes hæftninger. Dette løsner de spændte muskler og øger blodgennemstrømningen og dermed helingsprocessen af musklerne.

Nobu giver sin behandling når folk er påklædt og ligger på siden. Jeg har valgt at kombinere den japanske trykmassage med den klassiske fysiurgiske sportsmassage, hvor jeg bruger massageolie, og klienten primært ligger på maven eller ryggen.

 

Copenhagen Ironman og den håbløse dreng

Af

Nu er det allerede ved at være nogle uger siden, at jeg havde mit livs sportsoplevelse: Copenhagen Ironman.

At jeg skulle gennemføre en Ironman lå absolut ikke i kortene, dengang jeg var ham den håbløse dreng til gymnastik tilbage i folkeskolen. Ham, der altid som i ALTID stod sidst tilbage og som de andre altid godt måtte få, når der skulle vælges hold i fodbold. Mere om det senere.

For nu vil jeg først lige dvæle ved søndag d. 21. august. Det var en vild dag. Målet var sådan set bare at gennemføre. Jeg satsede på en sluttid omkring 14 timer – og endte på 14 timer og 11 minutter. Ingen prangende tid, men det var gennemført.

Fra den tidlige morgen ude på Amager Strand, hvor solen ved daggry kæmpede med at få bugt med tågedisen, og jeg – sammen med 3.100 andre – kæmpede med at få bugt med sommerfuglene, der baskede rundt, spærret inde bag våddragterne.

Allerede på svømmeturen kunne jeg mærke, at det gik godt. De 3,8 km på 1 time og 25 minutter, klart bedre end jeg forventede. Og cykelvinden var god og svag med sol og skyer og temperaturen, der kravlede op på godt 20 grader. En forrygende cykeltur.

Ved 17-tiden hoppede jeg af cyklen bag Nationalbanken – de 180 km var klaret, og nu ventede ”bare” maratonløbet frem og tilbage fire gange langs havnen. Ingen kriser indtil nu. Men hvad nu med løbet, var der kræfter nok, kan benene holde hele vejen hjem?

Løbet blev den mest fantastiske oplevelse på hele dagen. Langs ruten stod rigtig mange mennesker og heppede. Ikke mindst hele min dejlige familie, gode venner, bekendte, naboer og klubkammerater.

Når sportsfolk i TV har sagt, at publikum giver dem ekstra kampkraft, har jeg altid tænkt, ja, ja, det skal de jo sige. Men den myte fik jeg effektivt punkteret den søndag. Deres heppen og opmuntrende tilråb virkede i den grad som 98 oktan på en næsten tom tank.

For hvert hep nappede jeg nogle hundrede meter mere af det marathonløb, der til sidst trak tænder ud. Men jeg løb hele vejen – og jeg løb i mål omkring kl. 22.

 

Hvorfor har du begivet dig ud på den galej?

Nogle dage efter spurgte en god ven med en lidt nøgtern og tør tilgang til sådan noget som sport: Hvorfor i alverden har du begivet dig ud på den galej?

Tjah, bum, bum… Så er vi tilbage ved lille Teddy, der stod med jordens mindste selvværd i gymnastiksalen på Skolen ved Milestedet og var ham, de andre ikke ville have med.

Og til svømning var mine kundskaber ikke meget bedre. Inde på bassin-kanten i Vestbadet stod Frk. Kofod og vrælede af mig, når jeg var i gang med at sluge vandet og baskede med armene i krampagtige forsøg på at undgå druknedøden.

Min karriere i skolens fysiske fag var ikke prangende.

Først i gymnasiet blev det bedre. Der spillede vi basketball og volleyball, og pludselig kom min højde, der efterhånden var nået op på 1,90 m mig til hjælp. Ikke at jeg var nogen ørn, men det tændte en gnist i mig – at det der med at bruge min krop, kunne jeg måske godt alligevel.

Og jeg cyklede jo altid. Men cyklen var ikke sport for mig, det var transport, da mine forældre ikke havde bil og begrebet curling-forældre endnu ikke var opfundet.

Som 16-årig tog jeg til Sverige og købte min første racercykel. Et par år efter cyklede jeg Sjælland Rundt. Uden cykelhjelm, lycra og geles, men et race var det, startende fra Køge Torv sen aften og sluttende samme sted en gang dagen efter.

Og efter en ski-skade som 19-årig begyndte jeg at løbe. Første løbetur var 1 km ude langs Vestvolden i Rødovre. Det udviklede sig, og i 1982 løb jeg mit første marathonløb. Dengang kunne deltagerne i Copenhagen Marathon mageligt være i samlet flok bag Københavns Rådhus i Vester Voldgade. To år senere løb jeg endnu et.

På det tidspunkt var jeg begyndt at lege med tanken om at blive brandmand – endnu en skalp i min indebrændte jagt på at blive accepteret som ”rigtig” mand.

Men det krævede, at jeg havde livredderprøven – og kunne svømme. Så gik jeg i gang med at lære mig selv at svømme – jeg skulle i hvert fald ikke have nogen svømmelærer, der stod og vrælede af mig igen. Det gik, og jeg blev brandmand, og da jeg i 1988 var på brandskolen skulle vi – af alle steder – i Vestbadet og øve livredning. Dér stod Frk. Kofod stadig og råbte af de stakkels skoleelever – men var smiskende sød over for os brandmænd.

Den dag i Vestbadet var en god dag for min selvfølelse.

Jeg kan alt hvad jeg vil

Ud over at blive brandmand var jeg også på et gå-på-gløder-kursus. Noget af det vildeste jeg har oplevet – for al logik siger jo, at det kan man ikke. Men JO, vi kunne. Uden fake, men med viljestyrke og tankens kraft. Bagefter skrev jeg en lille seddel til mig selv: Jeg kan gå på gløder – jeg kan alt, hvad jeg vil!

Nu fulgte år med familieliv, børn og karriere – i de år var sport nede på et minimum, men efterhånden som børnene voksede til, blev der tid igen. Jeg gik ombord i kajak og roning.

For tre år siden, kunne jeg imidlertid mærke, at der skulle ske en forandring. Jeg kom forbi Copenhagen Ironman og tænkte – OK, jeg har jo både svømmet, løbet og cyklet – man kunne jo altid prøve, om det var noget, og så meldte jeg mig ind i Pan Idræts Copenhagen Mermates Tri-Out-gruppe.

En ny spændende rejse begyndte. Første år var målet en kvart Ironman. Trods flere år med roning var jeg alligevel fuldstændig baldret efter løbet. Men det var gennemført, og jeg besluttede, at næste år skulle den halve Ironman erobres. Min træning blev forøget til 5-10 timer om ugen, men alligevel havde jeg tvivlen: Kunne jeg gennemføre?

Jo, jeg kunne – og jeg havde det fint bagefter. Meget bedre end efter den kvarte Ironman.

Nu var der ingen vej tilbage. Hvis jeg ikke meldte mig til den hele, ville jeg fortryde hele det efterfølgende år. I de sidste måneder op til d. 21. august blev det til 10-15 timers træning om ugen. Men jeg kan godt lide at træne, så det har stort set aldrig været et problem for mig at komme af sted. Selvfølgelig har der været dage, hvor jeg var uoplagt, men når jeg så fik trænet, var det skønt bagefter. Man fortryder som bekendt kun den træning, man ikke får lavet.

Selvfølgelig har der været afsavn, mindre alkohol – og de sidste tre måneder stort set ingen. Færre fester og regelmæssig nattesøvn.

Alkoholfri øl blev min ven på vejen til Ironman

Men det har været det hele værd. Også fordi jeg har vidst, at for mig var gennemførelsen af en Ironman en engangsforestilling.

De medieskabte myter om Ironman

Overvejer du at begive dig ud i det, så siger jeg bare, GO for it. Har du små børn, så synes jeg dog lige du skal gemme ambitionen nogle år, så tror jeg både dine børn og ægtefælle bliver glade. For det er en tidsrøver.

Der er rigtig mange (medieskabte) myter om Ironman. Den er både feteret og forhadt. Flere og flere topchefer dyrker Ironman er fx en af myterne. Sikkert skabt af en af de her erhvervsreportere, der har portrætteret en topchef, der har lavet en Ironman. Han kunne ligeså godt have lavet en artikel, der hed: Flere og flere jordemødre dyrker Ironman. Begge artikler er rigtige – al den stund at flere og flere rent faktisk dyrker triathlon og laver en Ironman.

Men alle de triatleter jeg kender, repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning: Vinduespudsere, studerende, it-nørder, So-Su-assistenter – og også nogle chefer og direktører.

En anden myte er, at det koster en formue at dyrke triathlon. Det kan det gøre. En bil kan også koste en formue, men mindre kan også gøre det. Jeg gennemførte min Ironman på en brugt cykel, som jeg købte for 9.000 kr., med en racercykelhjelm jeg har haft i mange år, klubbens tri-dragt til 500 kr. og så en våddragt på tilbud til 1.000 kr.

Du behøver heller ikke at have været en håbløs dreng eller pige til gymnastik i skolen for at få brændstof nok til at lave en Ironman. Men det er nu en meget god viljestyrke-booster at have med.

God fornøjelse – triathlon er en skøn sport!

Alkoholfri øl blev min ven på vejen til Ironman

Af
alkoholfri øl

Alkoholfri øl er min nye ven. Det havde jeg ikke set komme, da jeg sidste år tog skridtet og meldte mig til Copenhagen Ironman 2016.

Selvfølgelig vidste jeg godt, at én af konsekvenserne ved tilmeldingen til den hele Ironman, var, at jeg måtte kigge lidt på mit alkoholforbrug. Ikke fordi, det var jo sådan set meget normalt, tænkte jeg. Og da jeg sidste sommer lavede den halve Ironman, voldte det ikke de helt store problemer at sætte forbruget noget ned de sidste par uger op til løbet.

MEN noget andet med den hele Ironman, lød det advarende fra kendere.

Så jeg lavede i efteråret min egen helt private, konsekvente fintælling af alle mine genstande over nogle uger. Det var ikke en behagelig erkendelse: Ca. 21 genstande – plus/minus, nogenlunde på niveau med den grænse Sundhedsstyrelsen, i hvert fald tidligere, anbefalede som det ugentlige max. antal genstande for mænd.

Et par glas vin eller fem til en god middag, en bytur lørdag og en gin/tonic fredag aften, og mandag var der sgu’ lige en rest vin på flasken, som jo ikke bare skal stå dér. Og en kold øl til aftensmaden i ugens løb er heller ikke at kimse af. For ikke at tale om en snaps til frokosten – naturligvis kun en gang i mellem.

Ups, det rendte op, de genstande. Som en alkoholkonsulent engang sagde: Danskerne drikker som sydeuropæerne i ugens løb, og som svenskerne i weekenden.

De første svære skridt
Nå, handling! 1. kvartal 2016 var mit mål at komme ned på max. de 14 genstande om ugen.

Det lykkedes – for det meste – sådan nogenlunde. Jo, jo, bevares, der var der smuttere, men for pokker, det var svært. Og nok også lidt overraskende og skræmmende, at det jeg selv opfattede som et naturligt og afslappet forhold til alkohol, viste sig at være en tættere relation end godt var.

Gennembruddet kom med alkoholfri øl på Mallorca
Næste skridt var 2. kvartal 2016, hvor mine antal genstande skulle ned på max. syv om ugen.

Her kom gennembruddet. Jeg så en artikel om alkoholfri øl’s gavnlige virkninger på kroppens restituering. Tidligere har jeg ikke skænket nul-procent-øllerne mange tanker. Har altid associeret det med smagen af en Tuborg Light og tænkt, så hellere vand. Men jeg kan rigtig godt lide en velsmagende, kold øl.

Aktiv Træning: Styrk dig med øl

Da jeg læste artiklen, gik det op for mig, at jeg rent faktisk havde fået serveret en dejlig, iskold alkoholfri Weissbeer, da jeg sidste sommer kom i mål efter den halve Ironman ved Copenhagen Triathlon. Den gang tænkte jeg, hold da op, lidt friskt at servere øl efter en sportsstævne, men godt tænkt, for den smagte sgu’ hamrende godt.

I påsken var jeg så med min triathlon-klub på Mallorca. Mallorca er – ud over grisefester og en smuk natur – også kendt som cykelrytternes Mekka, hvor lycradrenge og –piger i alle former boltrer sig på øens smukke lande- og bjergveje. Derfor kan man på alle øens barer og restauranter få et stort udbud af alkoholfri øl.

Rigtig mange af disse alkoholfri øl smager ganske fortrinligt. Selvfølgelig lidt tyndere end dem med promiller. Men på mine ni dage på Mallorca blev det til tre genstande med alkohol men ca. 15 alkoholfri øl.

De sløve danske barer
Tilbage i Danmark startede min jagt på de alkoholfri øl. Jeg er nemlig ikke vild med søde sodavand fraset en cola i ny og næ. Og når jeg i dagens løb har drukket vand og kaffe, så trænger jeg til noget lidt skarpere i smagen til aftensmaden efter træningen. Her var alkoholfri øl lige sagen.

Men det har været frustrerende at opleve, hvor langt bagud danske barer og restauranter er i forhold til udbuddet af alkoholfri øl. Rigtig mange har ingen overhovedet. Nogle har Tuborg Light, og enkelte steder har man nu efterhånden fået én slags alkoholfri øl.

I ølbaren på den ellers så trendy Papirø gloede tjeneren fjoget på mig, da jeg spurgte efter en alkoholfri øl. Da jeg fortalte om udvalget på Mallorca sagde han kælderkoldt: Det her er Danmark, og det her er en ØL-bar.
Så er de noget længere fremme i skoene i Berlin. Også i Berlin har alle de barer, jeg har frekventeret et stort udvalgt af alkoholfri øl, med tysk akkuratesse naturligvis serveret i egne ølglas som enhver anden øl i Tyskland. I Tyskland er hver 10. øl, der bliver solgt i dag alkoholfri.

Måske på tide at danske restauratører vågner op.

Nå, jeg er i det mindste vågnet op. Et af mine mål i forhold til Copenhagen Ironman 2016 er nået. Jeg har her i 3. kvartal af i år stort set ikke drukket alkohol af betydning. Og det bedste er, at det er blevet nemmere og nemmere at lade være.

Hvad der sker med mit alkoholforbrug efter Copenhagen Ironman d. 21. august? Jeg vil givet begynde at drikke alkohol igen, men i langt mere behersket omfang end tidligere. Den alkoholfrie øl er nemlig blevet min ven. Du skulle tage at prøve. Kan varmt anbefale Carlsberg Nordic Hvede – eller Erdingers Weissbeer.

Skål…