Mit massagerum skal også leve op til navnet MassageArt. Flere har spurgt, hvorfor navnet MassageArt? Fordi for mig er massage en kunstart. Alle mennesker er forskellige, alle kroppe er forskellige.
Derfor er min massage meget individuel, så den er tilpasset til din krops aktuelle behov.
Men nydelsen ved massagen skal også afspejle sig i det rum, hvor massagen gives. For mig skal det være noget andet end en læge- eller tandlægeklinik. Det skal være en æstetisk oplevelse, hvor kunsten præger rummet – en MassageArt.
Mit massagerum er i min lejlighed på Christianshavn med udsigt til Vor Frelser Kirke’s smukke tårn, to minutters gang fra Christianshavns Metro.